I 2017, da Martin Kofoed etablerede sit lille destilleri i Rønne, kaldte han det Østersøens Brænderi. Da efterspørgslen på hans gin spredte sig til udlandet, var navnet mindre passende, hvorfor vi ændrede det til Bornholm Distillery. Hele produktionen foregår stadig på destilleriet i Rønne.
Og vi er stadig drevet af Martins ambition om at udvikle gin af enestående kvalitet og genoplive de stolte bornholmske spiritustraditioner. Martin er født og opvokset på øen, og han er gennemsyret af en livslang kærlighed til Bornholms historie og landskaber. Det kan du smage i vores håndlavede spiritus.